Intentioner og ønsker. I september vil jeg…

Starte op med at løbe igen. Det har for længe kun været ord i min mund og ingen handling – det må der ændres på.

At gå tidligere i seng. Alt, som i virkelig ALT, fungerer bare bedre for mig når jeg går i seng senest klokken 22.

Få ryddet lidt mere op i kælderen. Det er efterhånden blevet et hadeprojekt, fordi den opgave har stået på i meget laaang tid. Opgaven er nu så stor at den skal bides over i stykker – utroligt hvor mange ting man kan få samlet sammen i løbet af årene…

 

Jeg vil glæde mig til…

Min inspirationstur til Paris.

Til ridestævner med Iben og få lagt den sidste hånd på Ellen Marie’s værelse – hun har selv malet og tapetseret så fint.

 

Jeg skal spise…

Ud over alverdens lækre franske specialiteter i Paris så skal jeg spise bær, blommer, æbler, pærer og alle de andre lækre ting min have tilbyder netop nu.

 

Jeg skal læse…

Meter i sekundet af Stine Pilgaard.

 

Jeg skal se…

Turning Point, 11. september og krigen mod terror
Denne politiske serie dokumenterer terrorangrebet d. 11. september 2001 – fra al-qaedas opståen i 1980’erne til USA’s modsvar, både indenrigs og udenrigs.
Den 11. september er 20. års dagen for terrorangrebene i USA. Jeg arbejdede på det tidspunkt, som grafiker på UNCLE GREY i århus og husker tydeligt at vi var nogle stykker, som på tv så det andet fly, med høj hastighed brage ind i det sydlige Twin Tower tårn i New York. Ubeskriveligt forfærdeligt og jeg har lige siden, på denne dato, tændt et stearinlys til minde om hvordan vores verden den dag ændrede sig for evigt.

 

Jeg skal lytte til…

Albummet Sob Rock med John Mayor. Det er bare en dejlig plade.

 

Jeg vil drømme om…

En løvfaldssommer / indian summer – trænger til lidt mere sol og lune temperaturer.

 

Jeg er taknemmelig over…

At mine smukke piger pt stortrives på alle deres parametre.

At jeg skal klippes ved verdens bedste, dygtigste og sødeste frisør – og et smut i hendes Boudoir.

De sidste blomster i haven.

 

Jeg orker ikke…

Folk med nej-hatten på.