OM MIG
Lone Linnebjerg
Lidt om mig
Mit navn er Lone Linnebjerg. Jeg er grafiker med bopæl i Aarhus. Efter mange års erfaring på Aarhusianske reklamebureauer, startede jeg min egen virksomhed op i 2014 med udgangspunkt i grafisk assistance til større og mindre virksomheder på freelance basis.
Mit arbejde omfavner idag en bred vifte af grafiske opgaver. Jeg ønsker altid, for mine kunder og mig selv, at omsætte tanker og idéer til visuelt spændende løsninger – løsninger der kan formidle et budskab så det passer til både indhold og målgruppe.
Jeg er tosset med optiske udtryk, former, streger, dots og farver. Og så er jeg oprigtig passioneret omkring mad, rejser og hvad der rører sig rundt omkring i verden.
Ønsker du kontakt – ring eller skriv endelig for en uforpligtende snak!
KREATIVITET - FÆRDIGHEDER - ERFARING
Og der er stadig en hel verden af læring!
Kreativitet
Ordet ”kreativ” er dannet af det latinske ord “creare” (at skabe).
At være “kreativ” opfattes, som det at skabe noget nyt og måske også overraskende. At kunne tænke anderledes, uden for vanerne, rammerne og uden for “boksen”.
Det betyder altså, at du skaber noget, der er nyt for dig. Måske opdager du, at andre har gjort noget lignende, og at du derfor ikke kan sige at det var dig der var den første skaber, men du har stadig været kreativ for det var jo noget nyt og anderledes for dig, end det du kendte til inden du var kreativ.
Kreativt er ikke nødvendigvis brugbart eller passende. Det kan være yderst upassende og unyttigt. Og jeg tænker, at sådan skal det være. Mange skitser og kladder bliver smidt væk i processen. Hvis kreativitet er rammet ind i nyttetænkning, hvor alt hvad vi gør, skal kunne ”bruges til noget”, eller vi skal ”have noget ud af det”, kan den kreative proces blive hæmmet, og blive mindre flydende.
Din kreativitet kan give dig 50 løsninger, og måske kan kun den ene bruges – andre gange er der intet der kan bruges. Det er en del af den kreative proces at acceptere, at der kommer unyttige produkter. Mange gange er det faktisk de unyttige og skøre produkter, der fører til noget nyt, som i sidste ende ender med at kunne bruges.
Kreative idéer kan mange gange opstå, som et resultat af to forskellige ting, der kombineres på en ny måde. Det kan sagtens være inspiration fra din hverdag og noget fra en middag eller en rejse, der pludselig støder sammen inden i dit hoved og derved skaber noget helt tredje…, altså noget nyt, noget kreativt.
En kreativ proces er alt det, du ser, gør og oplever, som leder frem til et kreativt resultat.
Færdigheder
Jeg arbejder kreativt med diverse programmer på computeren, og har mest erfaring i InDesign, Photoshop og Illustrator – men evner også andre. Jeg prøver hele tiden at dygtiggøre mig og følge med i den rivende udvikling der er derude. Om det er PowerPoint, WordPress eller Adobe-pakken så har programmerne det tilfælles for mig, at jeg syntes de er sjove, mulighederne er brede og læringsprocessen har ingen ende.
Curriculum Vitae
Curriculum Vitae – Lone Linnebjerg
“Knowing is not enough; we must apply.
Willing is not enough; we must do.”
MINE KUNDER
Jeg er glad og stolt over at have arbejdet sammen med alle jer skønne mennesker og virksomheder.
Der er lavet Brandbook, magasiner, logoer, annoncer, InStore-materialer, plakater, tilbudsaviser og meget, meget mere…
TAK FOR JER!