Nogen gange så skal der bare ikke ret meget til for at min dag bliver løftet til sky højder – i dag er en af dem.
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker mad, det kan bare noget. Udover at skabe et socialt samvær og virkelig gode samtaler, så løste det også i dag, min fastlåste arbejdsproces.
I dag blev min arbejdsplads vores køkken-alrum i stedet for mit kontor. Jeg kan godt lide at veksle i mellem mine arbejdsstationer, det giver mig følelsen af at være i bevægelse i min arbejdsproces.
Men lige præcis denne her formiddagen har den proces været fuldstændig gået i stå. Jeg har stirret mig blind på denne her opgave, gået frem og tilbage, lavet “svanen” (yoga-øvelse), drukket kaffe, drukket the, lavet åndedrætsøvelser, syndet med chokolade før klokken 12 og fortalt mig selv at, nu kommer det til mig…, MEN altså helt uden held.
Hjemmebagt, hjemmebragt og rødt fra haven
Omkring frokosttid rodede jeg stadig rundt i løsningerne…
Måske har det været en af de der beslutningsløse dage (ja, dem har jeg ind i mellem), for jeg har hele morgenen og formiddagen, her i køkkenet nydt duften af Claus’ hjemmebagte brød og haft lyst til at sætte tænderne i det. Problemet er bare, at hvede og mig ikke er de bedste venner, jeg bliver så oppustet i maven – ja, jeg er faktisk allergisk over for hvede!.
Duften og lysten endte med at tage over og jeg besluttede at gå all in og tog en allergipille…
I mens jeg ventede på den ca. 20 minutters virkning fra allergipillen, gik jeg i haven og høstede det sidste af vores hjemmedyrkede røde cherry- frilandstomater. Vendte tilbage til køkkenet og tog den hjemmebragte smør, fra vores sommerferie i Nordmandiet, ud af køleskabet. Smør er en meget vigtig ting for mig og det er absolut ikke ligegyldigt hvordan den smager, hvor fyldig den er og hvor saltet den er. Den kunne lige nå stuetemperatur før den med ynde skulle smøres ud over claus’ hjemmebagte brød.
And what a pleasure it was!
Et virkeligt godt brød, fantastisk smør og solfyldte røde hjemmedyrkede cherrytomater, med et drys af flagesalt – så enkelt kan det gøres. Jeg blev helt opstemt.
Og som en svungen tryllestav gav det mig også løsningen på min arbejdsopgave. Jeg godt kan lide tanken om, at det var Claus’ brød der bar en del af æren for det. Måske den kunne gøre et eller andet for jer også…
Claus har taget udgangspunkt i vedhæftede video. Han har små justeret hen ad vejen og bager i dag ud fra metode tre. Meget vigtigt er det dog for smagen og brødet, at der bruges god kvalitets mel, tørgær, tid og masser af kærlighed.
Opskriften kommer her :
Og tak til Brian Lagerstrom for at indvie min mand i en metode der virker… Tro mig, han har virkelig forsøgt mange gange på at bage et brød, der kan tilfredsstille hans ønsker…